Vores mission er at levere produkter, der effektivt reducerer behovet for opvarmning af eksisterende og nybyggede faciliteter. Vi ønsker derved at medvirke til et mere bæredygtigt energiforbrug.
Vores løsning opvarmer det kolde brugsvand ved at genanvende energien fra spildevandet. Løsningen er både fleksibel og kompatibel med de fleste energikilder, såsom olie, gas, fjernvarme, jordvarme og solfangere. Vi kalder systemet "DE-Commercial".
Fleksibelt system
Systemet er modulopbygget og kan tilpasses for at imødekomme kundens vandforbrug, så det mest effektive resultat opnås. DE-Commercial kræver ingen omlægning af eksisterende systemer og er dermed let at implementere.
Genanvendelse i fokus
Vores patenterede koncept er testet på Færøerne og i Danmark og produceres i Sverige, Tyskland og Danmark.
Varmeveksleren er fremstillet af materialer af høj kvalitet med en lang forventet levetid.
Alle materialer i enheden er genanvendelige. Beholderen er produceret af polyurethane, mens bakkerne er lavet af syrefast stål (316L) med en holdbarhed, der er endnu bedre, end du kender den fra rustfrit stål.
Kører på naturkræfter
Varmeveksleren er bygget på et "passivt system", vandet løber igennem uden pumper vi udnytter tyngdekraften og centrifugalkraften, hvilket betyder, at den er næsten helt vedligeholdelsesfri – en klar fordel i forhold til installation, funktionalitet og drift.
Varmeveksleren tilsluttes det eksisterende system og der er ingen krav til den eksisterende opsætning, udover adgang til det varme spildevand og energikilden (fyret/fjernvarme osv.).
Varmeveksleren tilkobles afløbsrørene fra f.eks. bruser eller produktionsanlæg.
Veksleren tilkobles forbrugsvandrøret lige før det eksisterende opvarmningssystem. DE-Commercial fungerer dermed som en forvarmer til forbrugsvandet, som skal opvarmes.
DE-Commercial er modul-baseret. Størrelsen på veksleren afhænger af, hvor meget flow der er behov for.